1-årig uddannelse i traditionel og spirituel familieopstilling

Hvis du længes efter at være i stand til at facilitere/guide spirituelle og traditionelle opstillinger,  eller efter at gennemgå den udvikling, som sådan et forløb vil give med 21 hele dages opstillinger over et år, så er dette måske noget for dig.

Næste uddannelse starter 17. & 18. maj 2024 - kl hhv 14-21 & 11-18.

Hvad er familieopstillinger?

Hver enkel sjæl – både levende og døde – har sin særlige plads i familiesystemet og i det store system. Og hvad der ikke er blevet set, hørt, sagt, følt og åbenbaret i et system, kalder på opmærksomhed og forløsning. Det kan binde over mange slægtled og liv, og traumer kan belaste de nulevende. Det kan være svære følelser, sygdomme og årsager, adopterede mennesker, konkurser, ulykker, selvmord med mere.

Hver enkelt sjæl har på godt og ondt givet sit liv til slægtens overlevelse. Hver må accepteres og æres, præcis som han/hun er – og indtage sin særlige plads i forhold til de andre familiemedlemmer. Når dette heales kan harmoni, kærlighed og glæde atter flyde. Alle må bøje sig for skæbnen og forholde sig til livet, som det er. Næstekærlighedens inderste væsen er rettet mod alt og alle. Den indebærer accept og tilgivelse af alt i livet, og dyb taknemmelighed over at være til.

At deltage i en familieopstillingsgruppe er meget kraftfuldt og transformerende. Du arbejder med dine indre forviklinger og nye åbninger i en meget tryg gruppe, og opdager her mere og mere, hvordan dynamikken fra dit familiesystem også afspejles i alle andre aspekter af livet. Gruppeenergien løfter, forvandler og healer stærkere end individuelt. Og den nye tid handler meget om at løfte og heale i flok.

Jeg er meget fascineret af Opstillingsmetoden. Den har nærmest uanede muligheder i sig, som jeg oplever den. Diane Cooper, som bl.a. har skrevet en bog om Atlantis beskriver de forskellige måder, de kommunikerede med hinanden på dér, og en af dem er ”becoming” – altså at blive/være en ting, et menneske, en hændelse osv. osv.. Og man må sige, at det element bliver trænet i opstillinger.

Uddannelsens indhold:

Uddannelsen gør dig i stand til at facilitere opstillinger på alt muligt mellem Himmel og Jord. Vi starter med at have fokus på diverse traditionelle opstillinger på forskellige kreative måder, og fokus på familien og generationerne, som du kommer af. Desuden arbejder vi med eget jeg, og eget vil/egen vilje grundlagt som spædbarn, med svære følelser, mønstre, kroppen, arketyper, indre mand/kvinde, traumer, fødsel/død o.a.

Derefter udvider vi rammerne med opstillinger ift. inkarnationer, planeter, hjemmeuniverser, ærkeengle, elementer, tabte sjæledele, Atlantis, Lemurien, andre dimensioner o..a.

Vi starter med at facilitere små, overskuelige opstillinger med teori og supervision. Forløbet er meget praktisk orienteret og det forventes, at der øves meget hjemme mellem modulerne, hvis du selv ønsker at kunne facilitere opstillinger. Det er ikke lige så vigtigt, hvis du tager uddannelsen for egen udviklings skyld.

Opstillingsmetoden udvider vores perspektiv på livet og på os selv. Den healer os, giver plads indeni, viser røde tråde i livets og universets sammenhænge på nye måder. Den gør os lettere til bens, når vi kun skal bære os selv. Og metoden ændrer vores måder at være i relationer på.

Familieopstilling bringer fornyelse, energi og nyt liv til hele familien, til din arbejdssituation og venskaber og til hele livet. Ja, opstillinger gør os kort sagt mere rummelige som mennesker, og når den spirituelle dimension inkluderes, så bliver vi verdensborgere.

Hvem er du?

  • Det forudsættes, at du er spirituelt interesseret og har gennemgået en del personlig udvikling gennem dit liv.

  • Du ønsker at tage din personlige og spirituelle udvikling til nye dybder..

  • Du evt er interesseret i at lære, hvordan du faciliterer opstillinger med egne klienter, og bringer din forståelse og heling ud i kontakt med andre mennesker i dit liv.

Hvad får du?

  • 21 dage med intensiv, kraftfuld og transformerende udvikling. Fordelt med en weekend hver måned. Se datoer længere nede.

  • Du arbejder med dine indre forviklinger og nye åbninger i en meget tryg gruppe på 10-12 personer (dét skabes der altid i familieopstillings grupper – selve “teknikken” gør det),

  • Gruppeenergien løfter, forvandler og healer stærkere end individuelt. Og den nye tid handler meget om at løfte og heale i flok. Så du vil opleve at få endnu mere healing og personlig udvikling ud af det, end ved individuel terapi.

  • Du lærer at facilitere familieopstillinger på alt muligt mellem Himmel og Jord, og kan efterfølgende bruge det på klienter.

Datoer

Undervisningen ligger fre kl. 14-21 & lør 11-18.

1. Modul: 21. & 22. Juni,

2. Modul: 16. & 17. August,

3. Modul: 13. & 14. September,

4. Modul: 11. & 12. Oktober,

5. Modul: 8. & 9. November,

6. Modul: 10. & 11. Januar 2025,

7. Modul: 14. & 15. Februar,

8. Modul: 14. & 15. Marts,

9. Modul: 11. & 12. April,

10. Modul: 9. 10. & 11. Maj - Afslutning.

Praktisk og pris

21 dages undervisning: kr. 25.000,-. Betales hele beløbet pr 1.4-2024, er prisen 22.500,- kr.

Eller du kan indbetale Kr. 2100,- i 12 måneder på konto 0525 0000120366 eller kontant. Første rate betales 1/5-24. De resterende rater hver den 1. i måneden 11 gange mere. Efter 1. modul beslutter du dig, om du ønsker at fortsætte, og forpligter dig derefter økonomisk for resten af forløbet.

Er du på Efterløn eller Kontanthjælp eller Pension eller Flexjob betales Kr. 1700,- pr md i alt 20.400,- Kr.

Er du genganger - altså har du gennemgået forløbet én gang, kan du deltage for kr 1050,- pr md ialt 12.600,-kr

Uddannelsen foregår på Rosenkildevej 98, 4200 Slagelse.

Har du spørgsmål eller vil du gerne møde mig, og mærke om vores energi matcher, så ring og få en aftale.

Ring eller skriv på tlf 21 94 34 84 eller email jenadeva@get2net.dk.

Kærlig hilsen

Jena Maria Egeskov Wismann

Det siger kursisterne om mig:

“Jeg var fra starten sikker på, at det var det rigtige kursus og uddannelse for mig. Jena arbejder med en kærlig og inkluderende energi, og skaber et trygt, lyst rum, der giver plads til at åbne op for de dybeste hemmeligheder, overbevisninger og frygt, der kan heles.

Den tillid til, at energien arbejder, og at følge ens intuition, trænes på en måde, der smitter. Tillid er kodeordet. Spirituel familieopstilling er et kraftfuldt redskab til heling og forandring. Mine største anbefalinger. Jena klæder os på til selv at facilitere spirituelle familieopstilling”

— Jette Stauner

Tilmelding

1-årig uddannelse i familieopstilling inkl. spirituelle opstillinger

Tilmeld dig i formularen. Din tilmelding bekræftes per mail, og du kan efterfølgende betale, enten via bankoverførsel eller MobilePay.